onsdag den 14. maj 2014

På hvalpe besøg hos Jan Laursen

Min gode kammerat Carsten skal have ny hund og han har rigtig skudt papegøjen. Han har nemlig fået mulighed for at få en hvalpe efter en helt fantastisk tævelinje. Carsten har har en ældre labrador i øjeblikket og hans nye hund skulle også være en labrador da denne race passer bedst til det jagt han går på.

Nu er han så heldig at have en anden kammerat som er dygtig retriever mand og han har hjulpet ham med at finde en rigtig god hvalp. En hvalpe han ellers med sikkerhed ikke kunne være kommet i nærheden af da næsten alle hvalpe fra kuldet var forudbestilt og solgt inden de blev født. Alle hvalpe er nu forlængst solgt og de skal om få uger ud til spændte hvalpe køber i Danmark, Sverige og Finland.
Carsten havde selv været ud og se moderen til hvalpene på markprøver i efteråret hvor hun havde gået helt fantastisk og sluttede sæsonen af med at blive DKJCH.

Carstens kommende hund Chili 

DKBRCH DKJCH Stenhøjgaards Bonnie eller Luka som moderen til hvalpene hedder er selv efter en meget vindende tæve nemlig DKBRCH DKJCH Tropeterbakkens Dina og er opdrættet af Jan Lorenzen. Lukas far hedder DKJCH DKWTCH Hillus Powell.
Han hunden som Jan Laursen har valgt at bruge til kuldet hedder Broadlaw Dirk og ejes af kennel Batmoors. Han er opdrættet af Skotten Billy Steel. Broadlaw Dirk har en flot stamtavle med mange FTCH bag sig. Hans mor er Broadlaw Lexie og faderen er FTCH Leadburn Viceroy som blev nummer 2 til det Engelske retriever mesterskabet i 2008. Jan har selv en unghund gående efter Broadlaw Dirk som man er meget glad for og valgte derfor at bruge netop ham til at parre Luka.

Billedet af Luka er taget imens hvalpe få mad fra hende derfor er hendes øre trukket tilbage. Jeg ville gerne have haft et andet udtryk, men.bemærk spillet i farverne. Hendes øjenvipper i den dybe gule farve som går over i den næsten hvide farve på resten af kroppen det kan jeg lide.

Jeg har ikke det store forstand på hunde avl, men efter min mening bør man altid lægge meget vægt på tæve linjen når man køber hund. En rigtig god tæve bliver aldrig parret med en dårlig han hund hvorimod det omvendte ofte er tilfældet. En fin stamtavle og forældre som er højt præmieret på markprøver betyder ikke at man er sikker på at få en god hund, men det øger ens chancer rigtig meget.


Carsten have fået loving på en gul tæve hvis der kom en og til alt held var den allersidste hvalp der blev født en gul tæve, den eneste i kuldet. Vi har fulgt med i hvalpenes hverdag på facebook hvor Jan og hans kone har været rigtig gode til at lægge billeder og video klip ind af hvalpene næsten daglig. En rigtig god måde at holde hvalpe køber informeret på. Se hvalpenes facebook side her


Jeg havde puffet lidt til Carsten om han ikke troede at det var muligt jeg kunne komme med når de skulle se hvalpene så jeg kunne tage nogle billeder af dem. Det var ingen problem så i søndags kørte vi nord på sammen med Carsten kone og søn som naturligvis også skulle se hvalpen. De havde lovet torden og regn, men til at held holdt det tørvejr mens vi var der. Det var overskyet, men det er meget bedre at tage billeder i overskyet vejr end i stærk solskind. Jan og hans familie var super søde og vi fik masser af tid til at snakke med hvalpene og deres andre hunde. Carsten og hans familie havde naturligvis en masse spørgsmål som de fik besvaret på bedste vis.

Helle og Jan bor i meget naturskønne omgivelser, helt perfekt til hundene. En kæmpe kuperet græsplæne neden for huset var optimale mulighed for at tage nogle gode billeder. Nu var det jo den gule tæve der var den "vigtigste" så i starten var det hende alene der var med nede på græsplænen, men sener kom de andre hvalpe også ud.
Tante Futte som er Helle´s Jack Russell terrie tullerede hele tiden rundt mellem hvalpen og os. Hun var tydeligvis meget aktiv i opdagelsen af de små hvalpe. Terrier kan være lidt skarpe, men Futte havde et fantastisk temperament og hun fandt bare sig i at hvalpene hængte på hende hele tiden.


Jan og familien havde flere hunde og de kom da naturligvis også lige ud og hilse på. Blandt andet en rigtig lækker labrador tæve som havde den samme far som hvalpene, jeg kan desværre ikke lige huske hvad hun hed.

Jeg er meget begejstret for head shoot fordi man kan se mange detaljer. Jeg elsker baggrunden på dette billede og den sorte farve på hunden det er bare lækkert at se på. Hun var en meget køn og harmonisk Formel 1 labrador.

Jan havde også en FTér (Så var min dag da helt perfekt) den skulle vi da også lige se. En fantastisk lækker han hund som hed Bailey, han var bare rigtig flot. Så kunne han også lige et par små tricks som jeg var nødtil at tage billeder af. Foran indkørslen havde de en kæmpe sten som vel var omkring 150 cm i højden og her kunne Bailey selv hoppe op på og sætte sig. Stenen var i sig selv flot, men med en super flot FT'er på toppen har jeg svært ved at forestille mig en flottere indgangs parti til et hus.



Top klasse !!. Jeg kan lide farve spillet i den dyb grønne baggrund , farverne på hunden og skarpheden. Det er klasse syntes jeg.

Jeg brugte primært min Canon 70-200mm til at skyde med men havde også min 24-105mm f/4 i brug. Det er ellers ikke ofte jeg bruger den, men i situationer hvor man ikke kan komme særligt langt fra hundene er en kort brændvidde rigtig god.
Jeg er egentligt godt tilfreds med billederne, en ting som jeg efterfølgende kan gøre bedre er at passe på ikke at gå for højt op i ISO selv om billederne bag på 7Dér ser lidt mørke ud, kvaliteten på billederne bliver bedre ved at lysne dem under redigeringen istedet for at gå højere op i ISO. Jeg var faktisk ikke over ISO 200 så det var altså ikke de store udsving vi snakker om, men ændre man samtidig på blænder og lukketid gør det alligevel en stor forskel i sidste ende.

Hvalpe billeder er forholdsvis let at tage. Hvalpe i denne alder bevæger sig ikke så hurtigt og man kan komme tæt på når man tager billederne. Når hvalpene bliver ældre altså lige inden de skal hjemmefra bliver det lidt svære for hvalpene bliver mere levende til gengæld er chancen for nogle gode action billeder meget større. Jeg kan love i får meget mere at se til Chili som Carstens lille dame kommer til at hedde her på bloggen når han får den hjem.

Et ofte overset element i hunde fotografering er baggrunden. Tænk altid over inden du tager et billede hvordan din baggrund ser ud. Søg for at det du vil tage billeder af er langt fra noget forstyrrende baggrund som feks. et hus, andre hunde, fødder/ben og hvad der ellers kan give uro til dit billede.

Er han ikke skøn bamsen her ?

Husk altid ved hvalpe fotografering, ned og ligge på maven når du fotografere og så tæt på som dit objektiv tillader. Jo mindre du skal beskære efterfølgende jo bedre bliver kvaliteten.
Smukke Chili

Sådan sælger man sig selv til resten af familien.

Dejligt action billede af Bailey


Ingen kommentarer: