Kender du det med at komme ud i et område som du egentligt mener at kende sådan i store træk og så komme rundt om næste hjørne, så står du pludseligt i noget terræn som du slet ikke havde forestillet dig var i det område ?. Sådan en oplevelse havde jeg onsdag aften hvor jeg var blevet inviteret med på bukkejagt for at tage billeder af en som hedder Martin.
Terrænet var et stort område hvor der for mange år siden var blevet gravet grus. Matins bedstefar havde faktisk arbejdet der. Nu var det nærmest et stor hede område med lyng i bunden og nøjsomme fyrretræer og andre ligende buske som stod spredt rundt om. Tårnet som vis sad i stod et stykke inde så vi havde god udsigt til alle sider i det kuperet terræn. Det er super spændende at sidde sådan et sted for man ved aldrig om der pludselig træder et dyr frem bag den nærmeste busk eller om de kommer frem 200 meter ud som vi også havde udsigt til i flere retninger.
Det første vi fik øje på var en rå som kom frem i dårlig vind og hurtig forlod området.
Sent kom der to unger kronhjorte travende med retning lig mod tårnet. Vi kunne se dem langt ude, desværre kom de lige i vindretningen. Pludselig var de dækket af nogle fyrebuske og vi håbede de ville fortsætte lige imod os for så ville de komme til syne på 40-50 meter, desværre fik de vind af os og forsvandt hurtigt i samme retning de var kommet fra.
Hen imod lukketid kom der en smal rå frem på 60-70 meter. Hun gik rundt i nogle minutter og forsvandt så ind i noget tæt bevoksning.
Nu begynder det at blive rigtig kriminel med kvaliteten, klokken var over skydetid, men Martin mente lige vi skulle ned og kigge på en mark hvor der ofte stod kronvildt, marken høre ikke med til Martins jagt men ligger lige nabo til så vi listede op langs hegnet på Martins "side"og ganske rigtig der stod en mindre flok kronvildt ude i kornet på ca. 150-200 meter. På marken vi kom ind på stod der en buk og græssede på kløveret, den smuttede hurtig væk da vi kom. Over i kornmarken et stykke fra kronvildtet stod der også en buk som man lige kunne ane hovedet af i kornet det lignede spidsbukken fra tidliger. Den opfattede at der var noget galt og fortrak op i skovbrynet hvor den stod og stampede og gæffede helt hysterisk.
Som sagt ved jeg godt kvaliteten på billederne er rigtig dårlig, men der var ingen lys og afstanden var meget stor, hvad gør man så ?, man skyder da og fået det bedste ud af det. Hvis der er nogen som spørge så kalder man det foto kunst og siger at man bare prøvede at skabe et anderledes udtryk istedet for at indrømme at ens evner og udstyr ikke magtede opgaven ;-).
Under alle omstændigheder er det bedre at komme hjem med sådan nogle billeder end slet ingenting for man kan trods alt se hvad det er for nogle dyr som er på billedet. Bemærk den lille kalv som er med i flokken og den lille spids hjort som også får lov at følge med.
Alt i alt en fantastisk oplevelse med masser af vildt på terrænet, men vi kom desværre ikke helt tæt på, men lidt billeder blev det da til. Stor tak til Martin fordi han gad have mig på slæb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar