onsdag den 18. juni 2014

In stealth mode

Jeg tror mange opfatter camouflage som et mode fænomen som er ved at tage lidt overhånd. Alt jagt tøj, våben og meget andet udstyr skal idag være i camouflage farver og mønstre. Mange syntes ikke det videre kønt eller anvendeligt. Personligt må jeg også indrømme at jeg heller ikke syntes det er kønt eller smart, jeg må dog også erkende at inden for nogle område har det nogle store fordel.  For ca. 20 år siden havde jeg jagttegn til bue og pil og netop inden for denne jagt form hvor du skal ind og trække buen på højst 30 meter forstår man hurtig vigtigheden af at kunne falde i et med naturen. Efter at jeg er begyndt at tage lidt wildlife billeder er jeg begyndt at kigge lidt på camouflage igen for her har jeg også brug for at kunne komme tæt på.

Jeg har derfor kigget lidt på nettet omkring muligheder for en eller anden form for camouflage som jeg kunne bruge. Et fotoskjul er en mulighed, men da jeg foretrækker at være mobil kigge jeg istedet for efter noget tøj. Mit valg faldt på et sæt Deerhunter 3D Sneaky Camouflage sæt, det består af en jakke et par bukser og så kan man købe handsker og hætte som passer til sættet. Det er et overtræks sæt som man har uden på sit normale tøj og det har den fordel at det er lige meget om man bruger det om vinteren eller sommeren så kan man blot klæde sig på efter årstiden inden under. Tøjet er tyndt og virker måske lidt billigt/dårligt kvalitet ved første øjesyn, jeg har ikke brugt den længe nok til at kunne vurdere det ordentligt. men det er lydløs og effektiv. Min kammerat Carsten har også købet et sæt og igår var vi ude for at prøve det.

Carsten i camouflage/stealth mode

Vi placerede os i et hegn hvor der var nogle mindre fyrretrær som vi kunne falde i med. Det er vigtigt at man ikke kun tror at det er nok man er godt camoufleret, det aller vigtigste element er stadig vinden. Hvis vinden blæser ind på det område hvor man forventer at fotografere kan man glemme alt om det så får man aldrig dyrene tæt på uanset om man er camoufleret eller ej. Jeg havde medbragt en lille bøtte med sæbebobler som jeg havde læst var en gode ide til at få overblik over hvor vinden præcis kom fra. Den ide var Carsten ikke  helt med på og han syntes det var noget mærkeligt noget at stå og blæse sæbebobler. Efter at have brugt det mener han hvis ikke det mere. Sæbebobler er en utrolig effektiv og billig måde at få overblik over vinden. De flyver rigtig lange om viser vindretningen meget præcis. Lige da vi kommer ud i terrænet ser vi en hare langt ude på den store mark og et par grav ænder som letter over fra nabo marken, en fiske hejre dukker også op. Men det er altså rå- og kronvildt vi primært er kommet for.




Efter et stykke tid hvor der ikke er sket noget kommer der en ræv luntende op lige imod mig langs hegnet jeg sidder ved. Da den er ca. 25-30 meter fra mig stopper den op og vælger at lunte lidt rundt på marken foran os. Den opdager os aldrig og første da jeg går lidt ud på marken for at komme tætter på aner den uråd, men ikke fordi den se mig men den høre måske klikket fra kameraet. Den kigger noget rundt og man kan tydeligt se den ikke kan finde ud af hvad der foregår og hun vælger til sidst at lunte af uden at få øje på mig selv om jeg ligger på den åben græs mark hvor der lige er blevet skårlagt.








Herefter sker der ikke rigtig noget og Carsten få øje på haren over ved det modsatte side af den skrålagte mark. Der er vel 150 meter eller mere over til den. Efter som der ikke sker noget og vi egentligt havde aftalt at begynde at gå hjem spørge jeg Carsten om det er i orden jeg prøver at pürch over marken for at kommet tætter på haren. Så ned på maven og med mit 7D med monopod og Canon 300mm f/2.8 + 1.4 extender monteret liggende over kors på min arme begynder jeg at mavere mig over den åbne græsmark mod haren. Jeg stopper op sommetider for at tage billeder så jeg er sikker på når den opdager mig så har jeg i det mindste fået nogle billeder. Haren opdager mig aldrig. Til sidst ligger jeg ca. 8-10 meter fra den og skyder løs. På grund af den meget krævende pürch og fordi jeg har fået de billeder jeg ville have ånder jeg til sidst lidt højlydt ud og haren bliver uroligt dog uden at løbe hurtigt væk, den kigger rundt, men det går ikke op for den før jeg rejser mig at jeg er det. En rigtig spændende oplevelse som for mig og Carsten tydeligvis beviste hvor effektiv det er at camouflere sig. 




Ingen kommentarer: