lørdag den 26. juli 2014

Makro en anden verden

Sommetider er det meget sjov at prøvet noget helt anden når det gælder fotografering i forhold til hvad man normalt går og arbejder med. De sidste dage har jeg prøvet at arbejde lidt med makro fotografering.I første omgang har det mest handlet om at sætte sig ind hvordan jeg opnår det bedste resultat med det udstyr jeg har til rådighed. Det har jeg gjort ved at søge lidt omkring emnet på nettet og spørg til råds i forum og nogle grupper jeg er medlem af på FB

Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni)
Grundlæggende bruger man meget små blænder for at få hele eller store dele af insektet skarp når man går helt tæt på. Det store problem ved at skyde i blænder 8-16 er at der skal en del lys til med mindre man går højt op i ISO. Problemet med høj ISO er at man får meget mere støj i billedet så derfor vil man gerne undgå for høje ISO tal. Mange bruger Ring flash for at få et ensartet lys på hele insektet når man kommer tæt på. Jeg har desværre ikke en ring flash så jeg må i første omgang klare mig uden.

Stativ og monopod er godt til at holde kameraet i ro for netop når man skyder med høj blænder og ikke vil for højt op i ISO så må man langt ned i lukketid og her er det rart med noget som kan holde kameraet i ro.
Ulempen er at insekter for det meste ikke sidder stille ret lang tid af gangen så hvis man skal flytte stativet så er insektet ofte væk, jeg foretrækker derfor at skyde håndholdt.

For at gøre tingene endnu svære så opdager man altså at det sjældent er vindstille i Danmark, blomster og blade står står ofte og svejre og det giver igen bevægelser hvilket er rigtig skidt når man er nødtil at skyde med langsom lukketid.

Det gode ved makro fotografering er at man altid kan finde modeller, eller objekter at fotografer. Det er bare at se de små ting. Makro er ikke kun små insekter, men det kan i princippet være alle små ting man går tæt på. Min interesse for generen er dog insekter, jeg syntes det er vildt spændende hvilke detaljer der gemmer sig hos de små insekter vi går forbi hverdag uden at tænke nærmer over hvordan de ser ud eller lever.

Jeg bruger min Canon 7D og mit Canon EF 100mm 2.8 L IS USM Macro objektiv til at tage denne type billeder.

Her er en lille serie af en spindler nemlig Araneus diadematus eller også kaldet korsedderkoppen


  
   

torsdag den 24. juli 2014

Gert Svensson og hans 2 labrador

Jeg har flere gange haft fat i min gamle trænings makker Gert Svennson som har 2 labrador om vi ikke skulle ud og se om vi kunne få taget nogle billeder af hans hunde. Endelig igår fik vi gjort alvor af snakken. Jeg havde aftalt med Gert at jeg ville komme kl. 7.30 med rundstykker så vi kunne få en kop kaffe inden vi skulle afsted. Solen er meget hård i disse dage og jeg ville helt tage billederne inden vi kom for højt op på dagen for så vidste jeg lyset ville være dårligt og så ville de også være for varmt for hundene at arbejde.


Kl 8.30 var vi i grusgraven hvor jeg havde været et par dage i forvejen for at se hvor det ville være bedst at tage billederne. Gert har to labrador, Maggi på 9,5 år og Bølle som er hendes søn på 6 år.
Maggi og mig har en fortid, da hun var omkring et halvt år begyndt Gert og jeg at træne sammen i den samme grusgrav som vi besøgte i går. Jeg havde på det tidspunkt en lille sort hvid FT springer tæve på samme alder som Maggi, hun hed Billi og var den mest fantastisk hurtige og smarte tæve man kunne forstille sig. Desværre måtte jeg have hende aflivet da hun var lidt over et år, hun havde noget kronisk med sine ben og begyndt at halte. Jeg lånte så en anden ung FT springer tæve af en som havde en unghund han ikke fik trænet med hun hed Smila. Vi var meget med Gert og Maggi ude og træne. Maggi var og er en dejlig hund som var rigtig god til at apporter og det er ikke så få dummyer jeg har kastet for hende.

En dag kom Gert og spurgte om jeg ikke kunne stille Maggi på en uofficiel A prøve (Rigtig jagt hvor der skydes vildt) som han havde meldt hende til på men alligevel ikke havde mulighed for at deltage på. Jo Jo det kunne jeg da fint selv om hverken mig eller Maggi havde deltaget, eller overværet en A prøve før. Det var en fantastisk oplevelse og Maggi gjorde det virkeligt godt hele dagen. Til sidst skulle vi have en dirigering for dommeren ville se om hun var dirigerbar, her så vi ikke helt skarp nok ud og dommeren forklarede at her mistede vi bedste hund. En flot 1 præmie kom vi da hjem med hvilket både mig og Gert var meget tilfredse med.


Maggi er som sagt blevet en ældre dame på 9,5 år, men hun stadig hukommelse som en elefant når det gælder markeringerne kunne jeg se igår. Tingene går en smule langsommer, men hun løser stadig opgaverne uden problemer.

lørdag den 12. juli 2014

Canon 300mm igen igen nu med IS

Hvis du har fulgt lidt med på min blog så har du sikkert bemærket at jeg har en stor forkærlighed for 300mm f/2,8 objektiver. Jeg syntes der er et eller andet magisk over dem.

Først prøvede jeg en Canon 300mm f/2.8 IS som jeg lånte af en anden fotograf. Det var oplevelsen af at fotografer med det objektiv der fik mig til at indse at sådan en 300mm måtte jeg selv have. Det store problem med det objektiv er at det er pokkers dyrt Læs her om da jeg prøvede Canon 300mm første gang..
Jeg kiggede derfor i første omgang efter alternativer og fandt en Sigma 120-300mm f/2.8 det er betydeligt billiger, men ikke så skarpt og ikke så hurtig på auto fokusen. Jeg har dog taget mange rigtig fine billeder med det objektiv efter min egne mening. Læs mine erfaringer med det objektiv her,.

For kort tid siden købte jeg en Canon 300mm f/2.8 USM, altså den helt gamle 300mm uden IS. Jeg fandt et i rigtig flot stand og til en rigtig god pris efter min egen mening. Du kan læse mere om det køb her. Det objektiv er væsentligt bedre end Sigmaén, men kostede også noget mere.

For en god uge siden kiggede jeg lidt på en hjemmeside der hedder fuglognatur.dk . De har et forum hvor jeg er medlem, her er en salgs sektion som jeg til tider kigger på. Jeg har før fundet interessante ting her som ikke kommer til salg andre steder.

Canon 300mm f/2.8 IS med kuffert

Mit blik fangede en annonce med overskriften "300mm F 2.8 canon til salg", jeg skulle da lige se hvad den overskrift dækkede over og det viste sig at manden havde en canon 300mm  til salg og han skrev at den var 100 % iorden og kun med få skrammer. Der stod også at den var fra 2008. Årstallet fangede mig for jeg viste at man var holdt op med at lave den gamle version uden IS omring år 2000. Der stod dog ikke i annoncen at der var tale om objektivet med IS. Prisen var 16000 kr hvilket i mine øjne var for billigt til at være IS versionen. Jeg skrev dog til manden som boede på Sjælland og spurgte hvad præcis det var han havde til salg og om jeg kunne se nogle billeder af objektivet.
Det viste sig det var IS versionen og billederne af objektivet viste at det så fint ud. Selv om jeg ikke lige stod og manglede det objektiv så syntes jeg prisen var for god til bare at glemme det. Jeg tror ikke jeg inden for de næste 10 år vil komme til at finde netop det objektiv til sådan en pris.
Jeg bød 15000 kr for det og sælger slog til. Mandag hentede jeg objektivet og testede det naturligvis hurtigt hos sælger om tingene virkede som det skulle.

Der med fulgte kvittering på objektivet, jeg frygtede i første omgang at det kunne være stjålet, men det var købt i USA tilbage i 2008 og sendt direkte til sælgers adresse som fremgik af kvitteringen, så ingen problemer i den retning.

Dette objektiv leveres i en lækker lille Canon kuffert specielt fremstillet til netop dette objektiv. En 300mm 2.8 er tungt og jeg kan ikke håndholde det ret lang tid. Derfor bruger jeg næsten altid monopod til dette objektiv. Med til objektivet fulgte der lens coate som jeg kan se sælger har købt med objektivet over fra USA. Ud over at hjælpe med at gøre objektivet mindre synlig for dyr man ønsker at fotografere så er det også med til at bestykke den mod slag.

Jeg har været ude og lege lidt med drengene og det nye objektiv. Først og fremmest vil jeg slå fast det er skarpt, rigtigt skarp. Se neden stående billede af Ike´s øje. Billedet er 100 % crop. Bemærk at man ligefrem kan se de ar han har på hornhinden efter ture i brombær.



fredag den 11. juli 2014

Chili til træning

Chili er startet til træning, hun er naturligvis en helt fantastisk dygtig hund når Carsten selv skal fortælle det. Jeg tænkte at det måtte jeg heller selv kigge nærmer på så jeg tog med ham til træning igår for at se om der var noget om snakke. De træner i Hedensted hos en meget dygtig og passioneret træner som hedder Sanne Ammitzbøll. Selve træningen er bygget op som klikker træning og man belønner med klik og godbidder når hunden gør det man ønsker.

Chili og Carsten tager en pause

Chili er skrap til balje øvelsen

tirsdag den 8. juli 2014

Flot International Working Test i Skive

Lørdags og søndag var DRK arrangører af IWT2014. Et stort arrangement med deltager fra mange lande som dyste over 2 dag. Der var 36 hold med 3 retriever på hvert hold. Om lørdagen blev der afviklet 7 poster og om søndagen afviklede man de sidste 4 poster.

Jeg var taget med Jimmy, Carsten og Jonas op for at se hundene om lørdagen. Det var et rigtigt fint arrangement hvor man som tilskuer kunne følge hundene tæt. Jeg havde naturligvis medbragt kamera og fik taget rigtig mange billeder i det perfekte foto vejr.

Vi så rigtig mange gode hunde men der var naturligvis også nogle som havde svært ved at løse opgaverne. Jeg syntes personligt at det er lidt ærgerligt at man ikke havde tilmeldinger fra nogle Engelske og Irske hold. Det er trods alt her man siger toppen af poppen befinder sig uden på nogen måde at forklejne de hold som rent faktisk deltog.

Der var inviteret 7 dommer til de 2 dage. De kom fra flere forskellige lande. Fra Danmark dømte Boye Rasmussen og Carsten Andersen. De andre dommer var Fons Exelmans, Bruno Julien, David Latham, Damian Newman og Allan Schoefield.

Prøve blev afviklet i noget helt fantastisk terræn omkring Flyndersø ved Skive. Et meget kupperet og afvekslende terræn. Desværre havde man få dagen inden prøven valgt at slå en stor det af arealet, det var i mine øjne lidt uheldigt.
På nogle af posterne ville det have være meget relevant at øge sværhedsgraden ved at have haft noget højre vegetation. Tillgengæld var det mit held for det var meget letter at tage billeder da jeg ikke havde de store problemer med at objektiverne ville hunte på vegetationen istedet for hundene.

De danske hold klarede sig rigtig flot. Hold 1 som bestod af hold kaptajn Danny Fraser med Fendawood Able, Brian Rasmussen med Batmoors Hill Clyde og sidst men ikke mindst Tanja Thorsen med DKJCH DKBRCH Swaine Nidian Cooper startede som nummer 1 og de slutte også prøven af på denne plads med en helt igennem suveræn præstation hvor de sammenlagt fik 600 point.

Der var 31 point ned til nummer 2 som iøvrigt også var et Dansk hold bestående af hold kaptajn Jon Andersen med DKBRCH Andjøh’s Rafal Nadal og John Juul Henriksen med Stenhøjgaards Cille-Lovis og Ove Simonsen med DKBRCH NORDJCH DKWTCH Lærkereden’s Ask. Nummer 3 med 548 point blev et hold fra Ungarn.

Vinder holdet med Brian Rasmussen, Tanja Thorsen, Danny Fraser og i baggrunde den danske dommer Boye Rasmussen på deres første post.

Batmoors Hill Clyde og Brian Rasmussen fik anden flest point af alle deltagende hunde med 203 point.