torsdag den 28. august 2014

FT Cocker hos kennel Munkhaven

Igår var jeg på besøg hos kennel Munkhaven v/ Susanne og Hans Jørgen Bistrup. For en del uger siden var jeg til træning med Carsten og Chili hos Sanne Ammitzbøll hvor Susanne og Hans Jørgen også var til træning og vi kom til at snakke FT cocker, Hans Jørgen fortalte at han ventede FT cocker hvalpe inden for kort tid og jeg var naturligvis meget hurtig til at spørge om jeg måtte komme forbi og fotografere dem når de blev omkring 5 uger. Det måtte jeg heldigvis meget gerne.  


Nu sidder der nok nogle og tænker Susanne og Hans Jørgen snakker vi så ikke forkert race for de er da flatter folk ud til fingerspidserne. Det er rigtig at Hans Jørgen nok er kendt af de fleste for at træne Flatcoat til aller højeste niveau i Danmark og opdrætte denne race under kennel navnet Munkhaven. 
Mest kendt er nok Alma som opnåede et utal af titler, egentligt hed hun Jiggers Tarka Lovely Alma og opnåede at blive DKBRCH DKJCH SEJCH NOJCH FINJCH NORDJCH DKWTCH, Senest blev hun kåret til årets Flat 2013. Desværre måtte Susanne og Hans Jørgen pludselig have Alma til dyrlæge i mandags da hun blev dårlig, de viste sig at hun havde kræft og de måtte tage den tunge beslutning at få hende aflivet 10 år gammel. Nu ligger hun ved en stor sten i haven med en dronningbusk plantet oven på graven for som Hans Jørgen sagde det må være passende for en dronning. 

Hans Jørgen er som han betegner det uanset hvilken anden racer han måtte have flat mand. I øjeblikket arbejder han med med en datter til Alma som hedder Munkhaven Almo Thyra. Så sent som i søndags blev hun 3 vinder på en WT i Søby. Til næste år skal hun have hvalpe så kennel Munkhaven kan videre føre deres gode tæve linjer.


Ved siden af flatterne har de så Connie som er en FT cocker med en fantastik stamtavle. Hun er opdrættet i England af Ian Openshaw og hedder rigtig Mallowdale Maud hun er er efter den meget kendt han hund FTCH Chyknell Gold Star som selv er efter FTCH Danderw Druid og FTCH Chyknell Jessica. Hendes mor er Goldstrum Blac som er efter FTCH Mallowdale Rackatear og FTCH Whisk Ci Dwr. Connie er en dejlig lille leverfarvet cocker tæve med krud i røven som Hans Jørgen siger.

Conni er blevet parret med Morten Rafn´s han hund Matt som egentligt hedder Wyndhill Bragg of Drumnascamp. Matt er markprøve præmieret i Danmark hans far er FTCH Danderw Druid og hans mor er FTCH Wintonwildfowl. Læs mere om Matt her 

Der kom 5 hvalpe 3 tæver og 2 han hunde. De er alle gule som deres far. De leveres med DKK stamtavle og skulle du være interesseret i en af disse fantastiske dejlige hvalpe kan du kontakte Hans Jørgen Bilstrup på telefon 98589777 eller 20969777. Han skal selv beholde en, men har ikke besluttet sig endnu så der er stadig flere hvalpe at vælge imellem.

FT cocker hvalpe, så er jeg solgt,  det har længe været bestemt at når jeg engang skal have ny hund så skal jeg have en FT cocker jeg er simpelthen helt væk i disse små charme trolde. Så hvis jeg du tror jeg havde svært ved at modstå Hans Jørgensen lokken om at jeg ikke skulle have en så har du fuldstændig ret.
Hvalpen var simpelthen så dejlige. Jeg har før fotografret en del hvalpe, men disse her ville bare være i kontakt. De ville hele tiden ind og ligge foran kameraet så jeg havde svært ved at kigge i søgeren, de slikke mig i hovedet og kravlede ind under jakken. Hele tiden havde jeg 2 eller 3 hængende på mig mens jeg lå og fotograferede på græsplænen.

Tak til Susanne og Hans Jørgen fordi jeg måtte tage nogle timer af deres tid og få lov til at fotografere disse frække banditter. 













Ingen kommentarer: